Body SDS træning
Body-SDS (Body Self Development System) Som navnet indikerer sætter grundtræningen ligesom behandlingerne gang i kroppens egne udviklingspotentialer. Den er udviklet til at øge kropsbevidstheden, styrke og smidiggøre leddene og rette op på skævheder. Der arbejdes med alle led i kroppen “fra tå til top” .
Som noget unikt ved denne træning lægges der stor vægt på træning af kroppens fundament nemlig fødderne. Vores fødder skal bære os hele livet, og problemer i fødderne kan nemt skabe ubalancer og skævheder andre steder i kroppen.
F.eks. kan knæ- og/eller hofteproblematikker stamme fra fødderne.
I fødderne arbejdes desuden med påvirkning af flere zonepunkter. Træningen foregår således på bare fødder.
Body SDS grundtræning fokuserer desuden på at centrere krop og åndedræt, så der skabes balance i kroppen.
Træningen understøttes ikke af musik, i stedet benyttes åndedrættet ( gerne med lyd på ) som en slags guide/ rytme i træningen .
Træningen sætter gang i blod- og lymfegennemstrømningen og virker derfor også som en udrensning for kroppen .
Bodysds grundtræning deles op i 3 dele:
- De 7 faser, der arbejder dybt ind i alle kroppens ledgrupper fra bund til top.
- De legende øvelser, der forbedrer kroppens grundlæggende koordinationsevne
- US-øvelser, udvidende og sammentrækkende øvelser, der forbedrer kroppens smidighed og skaber forbindelse mellem krop og sind .
En BodySDS grundtræning varer mellem 90 og 120 min.
Træningen kan med fordel bruges som motion men i særdeleshed også som selvbehandling.
Alle kan være med.
Jeg underviser hver onsdag fra 16.30-18.00 på Østre skole i Slagelse gennem FOF.
Tilmelding kan foretages via FOF. Tryk her: